Plejekrav

grayscale photography of man wearing shirt and eyeglasses

Flere og flere lande og stater er begyndt at adoptere en ret konservativ politik, når det handler om sundhed og pleje. Private hospitaler har vi kendt til i lang tid nu. Men det ser faktisk ud til, at vi må se frem til, at der vil komme flere og flere private institutioner, der skal passe på de ældre, eller dem, der ikke kan passe på sig selv – eller er farlige for andre. Er det fordi den offentlige pengekasse formindskes hele tiden? Vi har jo set voldsomme nedskæringer på sundhedsområdet.
Eller er det fordi, der sidder nogle tunge forretningsfolk bag ved nogle af de store firmaer, der sælger udstyr til fx plejehjem? Eller?

Hvad er der brug for?

Ingen kan finde et sikkert svar. Alle kan finde en eller anden konspirationsteori. Det gider vi ikke. Vi vil se lidt nærmere på, hvad et moderne plejehjem (privat) vil investere i, når det handler om udstyr til deres ’kunder’ (= de ældre).

1. Plejesenge
Dette er senge, der kan hæves og sænkes i både den horisontale (højden) og den vertikale (Sving op og ned på langs) retning, så livet gøres nemmere både for kunden, som skal ud af sengen og for personalet, der eventuelt skal hjælpe patienten (kunden) ud af sengen. Plejesenge er ikke elevationssenge. De kan noget mere og de sikrer, at arbejdsskader undgås. Dette er naturligvis noget, som en investor gerne vil.

2. Spiserobot
Spiserobotter er praktiske hjælpemidler på et privat plejehjem, da de kan frigøre en masse tid. Plejepersonale behøver ikke at hjælpe en kunde med fx Parkinsons sygdom med at spise. Det kan spiserobotten klare. Dermed kan plejepersonalet bruge sin tid på andre gøremål. En spiserobot er derfor et praktisk hjælpemiddel, som også vil sikre, at kunden (patienten) kan få en følelse af uafhængighed. Og det er i mange tilfælde vigtigt for kunden.

3. Robotdyr
Dette er små robotter, som har form af et dyr. Det kan være en sæl, en kat, en hund, mv. De anvendes i situationer, hvor en kunde er urolig. Ved at lade en kunde kæle for et robotdyr kan den urolige sjæl beroliges. Der er derfor ikke nogen grund til at holde det urolige menneske fast.

Den urolige person kan finde ro og glæde ved at sidde med et robotdyr i favnen. Og robotdyr kræver ikke ekstra pleje. De skal ikke fodres. De skal dog holdes rene. Men det er nemt. Og plejepersonalet skal kun sørge for at kunden får det robotdyr, som det holder mest af, i favnen. Det kan være at en kunde helst vil holde en robotsæl i favnen, fordi hun har en fortid i Grønland. Det kan være, at en anden
kunde helst vil holde en kat i favnen, fordi han synes, det er et smukt og selvstændigt dyr.

Ud i terrænnet

4. Terrængående kørestole og terrængående rollatorer
Et privat plejehjem bør stille den slags kørestole og rollatorer til rådighed for deres kunder. De vil måske gerne sidde ude i parken, når de får besøg af familien. Her er sikkerhed for kunden altid det vigtigste. Og det er slet ikke sikkert at familien, der besøger, ved, hvordan de skal sørge for sikkerhed.

Skrevet af Oliver
Scroll to Top