Netværk. Det er et ord, som bliver misbrugt i den grad. Alle har et netværk. Nogle køber sig ind i netværk. De fleste bruger sociale netværk. Altså! Hvad er det med de der netværk? Jo, de giver dig adgang til oplysninger, som andre ikke kan få lige så hurtigt. De giver dig hjælp i en svær situation. Ingen skal underkende netværk. Men sommetider bliver det bare for meget hele tiden at læse og høre om netværk. Så skal vi ikke lige sortere i netværkene – og udelade dem, som vi ikke gider at bruge tid på: Fra min side vil jeg udelade en del de sociale netværk. Instagram, Facebook, TikTok. Måske vil jeg hurtigt (Højest 15 min dagligt – sammenlagt) kigge på LinkedIn og Twitter. Men ikke mere end det.
Fysiske møder i netværket
Til gengæld vil jeg ikke have noget imod at bruge penge, tid og energi på at gå til et netværksmøde, som jeg får besked om via et nyhedsbrev eller en personlig invitation. Der er nemlig netværk, som man skal betale for at være medlem af. Og hvorfor betaler jeg for medlemskaber i særlige netværk?
Svaret er åbenlyst: Fordi de giver værdi og fordi de beskæftiger sig med emnet, som jeg er interesseret i. Om det handler om ejendomsinvesteringer eller hestehold kan komme ud på et. Netværket skal være fokuseret. Og når de så indkalder / inviterer til netværksmøde, så vil jeg hellere end gerne deltage, fordi jeg får noget for pengene, jeg bruger på at deltage.
Mødelokaler i det nordlige Sjælland
Jeg skal måske rejse langt for at nå hen til de der mødefaciliteter på Sjælland, som netværket har booket. Måske bliver jeg endda nødt til at betale for hotel og forplejning i et par dage. Det er ok. Så længe mødet bare bliver vendt til gode ideer og eventuelt (helst) også gode investeringer. Min personlige regel er: Kommer jeg hjem til Jylland med mindst tre gode idéer, så har mødet været en succes – og mine udgifter har været godt givet ud. Længere er den ikke. Derfor prioriterer jeg netværk, der ikke er helt åbne for alle.
Det spillede 100%
Nu her i sidste uge var der så et netværksmøde, hvor jeg lærte meget om de nye teknologier indenfor medicinalindustrien. Det var et møde i Nordsjælland. Og jeg siger dig: Den assistent, der fik besked på at arrangere et møde i Nordsjælland for os, havde gjort et ualmindeligt godt stykke arbejde. Der var intet at beklage sig over. Mødelokalerne var fantastiske. Og naturen omkring mødelokalerne var storslået. Store mørkegrønne skove, hvor du kunne gemme dig og fordybe dig i dine tanker.
Ikke som hos os, hvor du højest ser et enkelt træ, der næsten er blæst omkuld af vestenvinden. Nej. Mødelokalerne i Allerød var skønne – alt fungerede upåklageligt – og jeg fik meget ud af at deltage. Jeg fik nye venner og en masse gode tips og mere indsigt i emnet, som vi er fælles om at interessere os for. Det har været et værdifuldt møde for mig. Ok. Det kostede lidt ekstra for mig at overnatte. Men pengene er godt givet ud. Ingen tvivl om det.