Teamudvikling vs teambuilding

people standing forming a circle during daytime

Der står du med fletningerne i postkassen. Du aner ikke, hvorfor. Du ved bare, at dit team ikke er helt tilfredse med din præstation. Og du ved i virkeligheden godt hvorfor. Du har ikke leveret til tiden. Deadlines er noget, du aldrig har været god til at overholde. Du får derfor de kolde skuldre. Du bliver ikke inviteret med til fredagsøllen nede på den hyggelige bar. Du er ked af det. Men må sande, at du har svigtet.

Udvikling af et team

Ok, du bliver nok tilgivet på et eller andet tidspunkt i løbet af næste uge, når dit team har fundet en løsning. Men indtil da, der vil du faktisk have det forfærdeligt. Og du har lært lektien nu: Du svigter ikke dit team. Det er ødelæggende for alt, hvad I har bygget op over flere måneder. Det gik jo fint. Det her med teamudvikling – se her sådan som jeres leder bad om. Det var dig, der svigtede team samarbejdet. Det var dig, der ikke overholdt spillereglerne.

Der er nemlig nogle spilleregler, som skal overholdes, når det handler om godt team samarbejde. En af dem er, at du overholder deadlines – eller give besked i god tid, hvis du ikke kan nå det hele til tiden. Det er en simpel regel. Og selvom det er i professionelt øjemed, at du skal overholde deadlines, så prøv lige at sætte dig i dine medspilleres (de andre teammedlemmers) sted: Ville du bryde dig om at knokle knoerne ud af fingrene bare for at få at vide, at en af de andre ikke kunne nå det hele. Sådan lige klokken to minutter i tolv? Bestemt ikke.

Teambuilding er en del

Det er lige præcist det, du har gjort. Og det er ikke godt, hvis du skal videre med i det nye eksperiment, som ledelsen har investeret i, som hedder teamudvikling! En lille del af det vil indeholde ”episoder” med decideret team building.

Teamudvikling er ikke en billig investering. Den involverer konsulentbistand, som er ret dyr. Den involverer analyser af virksomheden og medarbejderne, så de rigtige profiler af et godt team kan blive identificeret. Og det er ikke dig, der betaler for denne investering. Det er din arbejdsgiver. Så du burde skamme dig over at være så barnlig og bare lade det hele flyde. Der er jo en mening med det hele. Tro ikke, at du kan fuppe ledelsen og bare give en undskyldning. Det får konsekvenser. Du bliver måske sat bagerst i klasseværelset, så at sige. Du har forstået alvoren, ikke?

Kom videre!

Godt. Så foreslår jeg, at du griber fat i dine fletninger og flår dem ud af postkassen. Sæt dig ved dit arbejdsbord og kom i gang. Lige så snart du har fået arbejdet dig godt ind i opgaven, så kan du løse den på meget kort tid. Og lad så denne dårlige erfaring for dig – og dine kollegaer – gå i glemmebogen. Så længe I eksperimenterer og prøver grænserne af, så skal I nok få udviklet de bedste teams. Men du? Du skal forstå, at godt team samarbejde ikke kun handler om at de andre udfører arbejdet. Du skal udføre din del. Har du brug for hjælp? Så finder du den i dit team.

Skrevet af Oliver
Scroll to Top